Kultus og de syv sakramenter
I en kultisk handling er formålet, at mennesket skal forbinde sig med den åndelige verden på en sådan måde, at den åndelige verden kan blive virksom i det jordiske. Det drejer sig om at finde jordiske former, der passer til den åndelige verden som handsken til hånden. I kultus drejer det sig således om billederne, hvorigennem det åndelige kan udtrykke sig. I kultus bliver den usynlige verden synlig.
Det kultiske liv viser sig stærkest i sakramenterne. Et sakramente er en hellig handling (sacra=hellig, mens=mening, betydning). Netop fordi mennesket er et åndsvæsen og ikke kun stammer fra naturen, kan man vælge at føje en åndelig handling, et sakramente, til livets naturlige forløb. Men fordi mennesket har udviklet sig bevidsthedsmæssigt siden den lutherske reformation, må også forståelsen af sakramenterne fornyes. I den katolske kirke er der i århundredernes løb opstået 7 sakramenter; i protestantismen arbejder man kun med to (måske tre): Dåb og Nadver (måske Skrifte). Men Kristensamfundet har foruden Dåb og Nadver taget de øvrige fem op igen, og nu med et tidssvarende indhold og ny sprogbrug.
De syv sakramenter er Dåb, Konfirmation, Menneskevielsens Handling (Kristensamfundets nadvergudstjeneste), Skrifte, Brudevielse, Præstevielse og Den sidste Olie.
Litteratur: Brochurer om de enkelte sakramenter ligger fremme i Kristensamfundet.
Evelin Capel: “The seven Saacraments” Floris books.
© 2014 Kristensamfundet i Danmark