Den sidste olie

Når døden nærmer sig, kan den syge modtage Den sidste Olies sakramente. Hvis den pågældende er ved bevidsthed og ønsker det, kan vedkommende inden Den sidste Olie sammen med præsten se tilbage på det liv, der er ved at gå til ende og derefter modtage Skriftemålets Sakramente (se dette) og Nadveren. Den sidste olie gives også hvis den pågældende er uden bevidsthed, men da uden de to nævnte sakramenter. Ved Den sidste Olie læses et stykke fra Johannesevangeliets kap. 17 og tegnes tre kors med viet olie på den døendes pande. Derved får sjælen lettere ved at slippe kroppen og gå over i den åndelige verden, hvis tiden er inde. Hvis mennesket kommer sig, er det muligt at modtage sakramentet igen, hvis der på ny optræder en alvorlig sygdom.

Efter dødens indtræden følger bisættelsen, som ikke er et sakramente, idet kun det levende menneske kan modtage et sådant.

Selve bisættelsen finder sted tidligst tre dage efter dødens indtræden; i den tid kan kisten stå hjemme eller i Kristensamfundet, så de pårørende har mulighed for at tage afsked. Efter dette tidsrum følger udsigningen og selve bisættelsen, der ifølge Rudolf Steiner er et spejlbillede af den modtagelsesfest den afdøde får i den åndelige verden. På en af de nærmest kommende lørdage kan der holdes en såkaldt “Mindehandling”, en Menneskevielsens Handling i hvilken den afdødes navn nævnes i en forbøn.

Børn som dør før det 14. år bliver begravet med et andet ritual, end det der bruges til voksne, da barnets vej ind i den åndelige verden efter døden former sig anderledes.

Litteratur: John Baum / D.Bartz Johannesen: “Når døden kommer ind i livet” Vidarforlaget

Flere:”Om Døden” Kristensamfundet