Barnedåb

 

Med bevidstheden om, at Mennesket er en evig individualitet, der er sendt til jorden til et nyt liv, døbes børnene indtil det 14. år. De døbes med tre jordiske stoffer: vand, salt og aske, som den Opstandne i dåbsøjeblikket virker igennem. Barnet kan således opleve, at Kristus er virksom her på jorden. Når forældrene vælger at lade deres barn døbe, stiller de det ind i en sammenhæng, hvor mennesker lever bevidst med kristendommen. 

 

Ved at lade barnet døbe føjer forældrene det ind i en ny dimension, der går ud over den kun jordiske og naturlige. Ved fødslen bliver barnet en naturnødvendig del af en slægt; ved dåben stilles det ved forældrenes frie beslutning ind i et åndeligt slægtskab, menigheden. Forældrene vælger to gudforældre, som ikke er fra familien, en mand og en kvinde, hvis opgave det er at følge barnets udvikling op gennem barndommen og gerne længere, at være forældrenes samtalepartnere ved større beslutninger i barnets liv, at være personer, barnet senere kan opleve som ældre venner og som støtter i det religiøse liv. 

 

I Dåben skal hverken forældre eller gudforældre sige ja til den kristne tro på barnets vegne. Barnedåben er en gave, som barnet modtager til hjælp i barndommen og kan som sådan ikke udskydes til barnet selv bliver i stand til at beslutte om det vil døbes.

© 2014 Kristensamfundet i Danmark