1. april 2021 aften

Betragtning til Kristi død og opstandelse

Langfredag, Påskelørdag og Påskedag

 

Da Adam og Eva blev forført af slangen i Paradisets Have og spiste af frugten fra kundskabens træ, begyndte menneskehedens – og dermed også det enkelte menneskes – udvikling. En udvikling mod det at blive et jordisk menneske. Mod det at få større og større kundskab om den jordisk materielle verden og dens lovmæssigheder. Denne rejse mod det jordiske har varet i årtitusinder og har ført til der, hvor vi står i dag: kloge og vise hvad angår naturvidenskaben, men samtidig med glemslen om, at vi, i vor individualitet, som åndelige væsener er steget ned fra den åndelige – guddommelige verden og at vi i vort inderste væsen stadig tilhører denne verden.

Da Jesus som 30-årig gik til Jordanfloden for at blive døbt, var det med bevidstheden om, at menneskenes verden ikke længere nåede op til gudernes verden. Jesus bar i det øjeblik hele menneskehedens tragedie på sine skuldre: der er en afgrund mellem menneskenes jordiske verden og gudernes himmelske verden. Og vi som mennesker formår ikke at overvinde denne afgrund!

Men da Jesus blev døbt i Jordanfloden af Johannes Døberen, oplevede han, at den guddommelige verden kunne slå bro over afgrunden. For ved Jesu dåb steg Kristus ned fra den himmelske verden og tog bolig i Jesus her i den jordiske verden. Dette gjorde Kristus, for at vi mennesker igen skal få muligheden for at finde den guddommelige kim i os. For i denne kim, kan vi optage Kristuskraften og Kristus. Kristus blev menneske, for at optage menneskenes jordiske vilkår i sin egen guddommelige sjæl og for at forvandle disse vilkår. Til disse vilkår hører sygdom og død.

I den tid Kristus vandrede på jorden i Jesu legeme, mødte han mennesker med mange forskellige sygdomme. Og han helbredte disse mennesker, hvis de selv ville det. Sygdom kom til verden gennem syndefaldet, gennem menneskets (Adam betyder menneske) nedstigning til den jordiske verden. Ligeledes er døden jordmenneskets vilkår. Derfor blev Kristus menneske, for at hjælpe os mennesker til at overvinde det rent jordiske og atter at finde vejen i os til at optage himmelkræfterne på jorden. Derfor måtte Kristus opleve døden og gå igennem døden, for gennem sin opstandelse at føre os mennesker til opstandelsen i Ham.

Gennem det der skete Langfredag til Påskemorgen, er menneskehedens udvikling blevet vendt. Fra Adam og Evas tid og frem til Jesu dåb i Jordan, var vor udvikling som mennesker i retning mod det at blive jordiske væsener med vor fulde frihed.

Siden Kristus gik gennem døden og opstandelsen, har vi mennesker igen muligheden for, i fuld frihed, at blive himmelske væsener, hvis vi optager Kristus i os. Gennem Hans opstandelseskraft kan vi blive Hans tjenere i det at forløse al jordisk skabning – og dermed også os selv – for igen, på ny vis, at blive en del af den åndelige – guddommelige verden.

Ja, så være det!

                                           Troels Lindow

                                                                                                                                                                1. april 2021 morgen

Skærtorsdag bliver aktuel hver gang, der holdes Menneskevielseshandling. Den del af Handlingen, som betegnes som transsubstantiation eller forvandling, knytter an til det øjeblik, hvor Kristus Jesus Skærtorsdag aften deler brød og vin ud til sine disciple og siger, at det er "... mit legeme...", 

"... mit blod..." 

Efter substansernes konsekration med tre korstegn fortsætter Handlingen; og det kan virke uforståeligt og gådefuldt , når vi hører Kristus udtale, at legemet på korset vil bære den nye bekendelse og at der i blodet fra korset vil flyde den nye tro... 

Det kan begynde at blive mere forståeligt, når vi tænker på Kristi Jesu død på korset som et vartegn på guddommens nye bekendelse til og nye tro på mennesket...   Men er der derudover en forbindelse mellem brød, legeme og vor bekendelse...?   og vin, blod og vor tro...? 

 

Jordiske substanser bliver i den sakramentale sammenhæng til mere og andet end det de er i den profane hverdag ; de repræsenterer kvaliteter og processer... 

Vi kan således forsøge at lære at fornemme, hvordan det er solens formskabende lyskræfter, der giver sig udtryk i det salte brød...  og hvordan vinen er forbundet med solens livgivende varmevirkning...

vi kan søge at erfare, hvordan Kristus - oplevelsen i menneskesjælen lyser op som erkendelses-bekendelse...  og tænder den troende hengivenheds varme... 

hvordan mennesket gennem bekendelse og tro forbinder sig med Kristi åndelige legeme og blod...  og modtager helbredende lys - og varmeimpulser for sit legeme og blod.... 

 

dette til inspiration.... 

 

mange gode ønsker og hilsener 

for påsken ! 

SF 

                                                                                                                                                                                                                     28. marts 2021

 

dag, Palmesøndag, begynder den del af påsken, som vi kalder den stille uge - ugen frem til og med lørdagen inden påskedag.

i de menigheder i Kristensamfundet, hvor det er muligt - fejrer vi denne uge ved at holde Menneskevielsens Handling hver dag. i disse dage hører vi dagligt et nyt evangeliested - fortællinger der spejler de gerninger og oplevelser, der knytter sig til Kristuslivet i disse store dage.

Nætterne tilbringer Jesus og hans disciple i  Betania uden for Jerusalem og hver dag går de ind i byen til templet for at forberede påskefesten som skik er.

 

Palmesøndag læser vi om indtoget i Jerusalem, som det skildres i Matt. 21, 1-11. Jesus Kristus kommer ridende på et æsel ind i byen, og folkemængden jubler og råber "Hosianna, lovet være Han som kommer i Davids navn". Håbet om Messias, kongen, blusser op i folket. Kristus ser det højere mål - han vil, at ethvert menneske i fremtiden får mulighed for at blive konge i sit eget liv. For at det kan ske - må han nu igennem alle de prøvelser, som hver dag i denne uge bringer ham.

 

Mandag læses beretningen om det ufrugtbare figentræ fra Mark.11, 12 – 25. Til denne dag hører også beretningen om tempelrensningen. I store billeder beskrives, hvordan den vej til den guddommelige verden, der tidligere var mulig for menneskesjælen at gå, nu lukkes - for at en fremtidig ny vej åbnes - "Jeg er vejen".

 

Tirsdag læses Mark.12, 13 -17. Jesus er i templet og farisærene og herodianerne - som jo fra den dag, hvor han opvækkede Lasarus, ønskede at finde noget at dømme Jesus for - de spørger ham om tempelskatten, og han siger de ord, som er gået over i vort sprogbrug som metafor:- "Giv kejseren, hvad kejserens er og Gud, hvad Guds er" og alle de intellektuelle pile vendes til deres egen dømmekraft - han strides ikke med dem om ord, men viser hen imod det højere i sammenhængen.

 

Onsdag læses Matt. 26, 7 – 13. Det er aften og Jesus er i Betania i Simon den Spedalskes hus, hvor Maria Magdalena gyder kostbar olie over hans hoved og dermed salver ham som en sakral handling - samme aften indleder judas forhandlingerne med modstanderne  - han håber stadig, at han med sin handling kan tvinge Jesus til at åbenbare sig som en konge i "denne verden" - medens Maria Magdalena forbereder hans legeme til den forestående offerhandling.

 

Torsdag, fredag og lørdag læses tekst, som alle tre dage omhandler tilfangetagelsen og korsfæstelsen på Golgata.

 

Langfredag  i dødstimen kl.15.00 læses der i København Johannes 19, 1 – 42 i forbindelse med en kort prædiken. 

Mette Weinhard

© 2014 Kristensamfundet i Danmark